En hverdag med nærvær, inddragelse og natur

Velkommen til Skovjordens private pasningsordning, hvor vi lægger vægt på et godt, sundt og kreativt børneliv.

Vi lægger vægt på en hverdag med nærvær og hvor hvert barn støttes, udfordres og ses som det individuelle lille menneske, som han eller hun er. Legen er i højsædet og børnene tilbydes hver dag aktiviteter, som understøtter deres alsidige personlige udvikling.

Vores hverdag er altid præget af et aktuelt tema, som sætter rammen om alt fra legetøj til aktiviteter, men har en grundstamme af genkendelighed og rytme i alt fra måltider til fælles samlinger i løbet af dagen, som skaber et trygt miljø for børnene.

Vi er en lille børnegruppe på maksimalt 10 børn i alderen 2-6 år. Vores normering vil til en hver tid være én voksen til maksimalt fem børn.

Vi har ca. 4,4 hektar jord med egen skov og sø. Grunden støder op til marker med korn, som vi følger gennem året. Nede ved Odense Å græsser køerne og hos nabo Niels besøger vi grisene, som vi får kød fra hvert år. Selv har vi hane, høns og staldkatte.

Kontakt os om opskrivning her

Nærvær

Her har vi tid til at være til stede i hverdages små og store oplevelser. Det er fordelen ved at være én voksen til maksimalt fem børn.

Vi vægter, at have tid til det enkelte barn og dets behov. Vi dyrker individuelle styrker, vi støtter dem hvor det er svært og vi øver os, sammen med barnet. Vi går op I, at ingen skal glemmes!

Nærvær

Inddragelse

Børnene har mulighed for at hjælpe til med stort eller småt i løbet af dagen. Det kan være hyggeligt at bage brød og boller sammen eller andre madlavningsprojekter. Men lige så spændende er det at være med til at køre madvognen ind til spisebordet, gøre bordet klar eller dele bestik rundt til ens kammerater.

Børnene er en aktiv medspiller i deres egen hverdag og er hver især vigtige for fællesskabet.

Inddragelse

Natur

Vi er ude i naturen hver dag. Er vi ikke i legehaven, så er vi på tur i vores egen skov, nede ved vores sø, eller måske ude ved Odense Å som løber tæt på grunden.

Her er masser af plads til at boltre sig, klatre i træer og udforske den vidunderlige danske natur.

Natur